Det er 4. gang vi har lejet hytte hos Kalvshult Fritidsstugor og vi kommer tilbage igen. Vi plejer at leje badtunnen, men pga is i januar var den lukket ned for vinteren, så denne gang blev det til en tur i saunaen med efterfølgende kolde bade i søen, hvor vi først måtte slå hul på isen. Skønt. Hytterne er charmerende og der er, hvad der skal være for at man kan hygge sig inde- som udendørs. Vi har fundet nogle gode vandreruter i området og naturen er fantastisk også her om vinteren, hvor vores forventninger til naturen var små, så blev vi positivt overraskede over, hvor smukt den svenske natur er, selv her i januar måned. Vi går lange ture og nogen gange kører vi hen et nyt sted og går fra bilen. Vi går med ViewRanger-app'en, så vi altid kan finde tilbage igen til bilen. App'en viser også vandreruter, så det er nemt at udforske området. Man kan også cykle og fiske, der er båd til hytterne, og vil man på en længere bådtur kan man leje en påhængsmotor til båden. Fiskekort kan købes af udlejer. Alt i alt et dejligt sted, som vi gerne vil vende tilbage til igen.