Vi valgte dette hotel primært på grund af mulighed for gratis parkering. Der var en behagelig seng i et OK stort værelse, men grunden til at vi desværre ikke kan give dette hotel en fremragende anmeldelse er imidlertid at luftforholdene (indeklimaet) i vores værelse ikke var gode - det var svært at trække vejret på grund af underlig og tung duft/lugt/indeklima på værelset og vi var nødsaget til at åbne vinduet flere gange for at lufte ud (!). Vi ville have holdt vinduet åbent hele tiden, men da vores besøg var om vinteren (december og januar) så kunne den løsning ikke lade sig gøre! Det hjalp ikke at ringe til receptionen, men vi fandt så lige pludseligt en duftspreder, der var sat ind i stikkontakten: så hvis man overnatter på dette hotel og synes, at der lugter forfærdeligt/at indeklimaet på værelset er forfærdeligt - så led og find duftsprederen i en stikkontakt og tag den ud! :-) Det hjalp så, men desværre var luftforholdene/indeklimaet stadig ikke så gode på værelset (men den helt forfærdelige lugt var heldigvis væk, selvom indeklimaet stadig var tungt). Vi åndede derfor bogstavelig talt lettet op da vi for resten af turen skulle overnatte på et andet hotel, hvor der var et godt indeklima! Bortset fra indeklimaet på værelset havde vi dog et behageligt ophold på hotellet, og morgenmaden var også god (mums, der var blandt andet gode pandekager og lækker kaffe!)!